Tema
Debat

Hvordan dækker din fritidshusforsikring, når du lejer dit sommerhus ud?

Under udlejning dækker din fritidshusforsikring brand- og vandskader, præcis som hvis du selv bor og opholder dig i huset. Men du skal være opmærksom på, at der kan være en række forhold, hvor en fritidshusforsikring ikke dækker ved udlejning af dit sommerhus, fx hvis lejeren ødelægger dit gulv eller stjæler dine ting.

 

Derfor er det en god ide at tjekke dine forsikringsvilkår eller tale med dit forsikringsselskab, hvis du overvejer at udleje dit sommerhus. 

 

Mistet lejeindtægt

Bliver dit sommerhus ubeboeligt på grund af en dækningsberettiget skade (fx brand- eller vandskade), kan din fritidshusforsikring være udvidet til at dække et dokumenteret lejetab, hvis huset var udlejet eller skulle have været udlejet i samme periode.

Melder en lejer afbud, har du ingen dækning på din fritidshusforsikring for eventuelt tabt lejeindtægt. 

 

Når dine ting bliver ødelagt

Indbo, der bliver ødelagt eller beskadiget under udlejning af dit sommerhus, er typisk ikke dækket af en fritidshusforsikring. Det samme gælder, hvis lejeren begår hærværk eller tyveri i dit sommerhus. Sådanne ødelæggelser må du gardere dig økonomisk mod gennem lejekontrakt og/eller et depositum.

 

I nogle selskaber kan du også udvide din fritidshusforsikring med en særlig lejerskadedækning.

 

Lejers ansvarsforsikring

Lejerens egen indboforsikring dækker typisk heller ikke skader, som lejeren har lavet på dit fritidshus/dine ting, fordi det i lejeperioden bliver sidestillet med lejerens egne ting. Lejeren kan dog have købt en særlig forsikring for skader på lejet feriebolig, fx på sin rejseforsikring, når udlejningen sker i udlandet.

 

Mangler du en fritidshusforsikring?

På Forsikringsguiden.dk kan du sammenligne fritidshusforsikringer med lejerskadedækning.

Forsikringsguiden

Få flere gode råd


Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.