Når det kommer til Coronavirus, kan der være forskel på, hvordan du er dækket alt efter, hvilken forsikring du har købt, og hvor du er forsikret.

 

Der kan fx være forskel på, hvilke krav dit forsikringsselskab stiller, hvis du ikke kan rejse, fordi du bliver smittet med Coronavirus, eller hvordan din afbestillingsforsikring dækker, hvis der bliver indført nye restriktioner på dit feriemål. Der kan også være forskel på, hvad din rejseforsikring dækker, hvis du bliver syg på ferien - særligt i forhold til karantæne/isolation.

 

De fleste forsikringsselskaber har oprettet information om Coronavirus på deres hjemmeside, hvor du kan læse mere om, hvordan din egen forsikring dækker i forskellige situationer.

 

Nedenfor kan du se, hvad du generelt skal være opmærksom på, og hvordan du er dækket i tre situationer inden og under en rejse.

 

 

Afbestilling af rejse pga. sygdom/positiv Covid-19 test

  1. Hjemme/kviktest skal i mange forsikringsselskaber bekræftes med PCR-test hurtigst muligt og inden afrejse

  2. Rejsen afbestilles eller ombookes (hvis det er muligt) hos rejsebureau, flyselskab eller lignende

  3. Har du købt en afbestillingsforsikring, vil den typisk dække nyopstået sygdom, som medfører, at du ikke kan gennemføre rejsen – herunder i nogle tilfælde også udgifter forbundet med en ombooking. Der kan være forskel på, hvordan din afbestillingsforsikring dækker. Sæt dig derfor grundigt ind i dine forsikringsvilkår, inden du køber en rejse*.

*Find oplysninger på dit rejseforsikringsselskabs hjemmeside eller ved at kontakte dem.

 

Afbestilling af rejse pga. ændrede indrejserestriktioner

 

Hvis der er tale om en pakkerejse:

  1. Kontakt dit rejsebureau for at høre om mulighederne for refusion af den fulde udgift eller til ombooking rejsen

  2. Find mere information på: Pakkerejseankenaevnet.dk.

Hvis der ikke er tale om en pakkerejse:

  1. Kontakt dit rejsebureau, flyselskab eller lignende for afbestilling eller ombooking (hvis det er muligt)*. Opnår du ikke fuld refusion for din rejseydelse, kan der være dækning på din afbestillingsforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab, eller tjek på deres hjemmeside, hvordan du skal forholde dig

  2. Har du ombooket rejsen og haft udgifter forbundet hermed, kan de nogle tilfælde være dækket af en afbestillingsforsikring*. Kontakt altid dit forsikringsselskab, inden du ombooker rejsen.

*Find oplysninger herom på dit rejseforsikringsselskabs hjemmeside eller ved at kontakte dem.

 

Hvordan du er dækket, når du rejser til udlandet?

  1. Under rejser indenfor EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, er du omfattet af det blå EU-sundhedskort, hvis du har behov for lægehjælp pga. sygdom/tilskadekomst. Læs mere her: Det blå EU-sygesikringskort (borger.dk) 

  2. Har du købt en rejseforsikring, er du typisk også dækket for hjemtransport i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst

  3. Vær opmærksom på, at der kan være forskelle i, hvordan rejseforsikringen dækker, særligt når det kommer til Covid-19 - herunder karantæne/isolation. Det anbefales, at du sætter dig ind i dine forsikringsvilkår, inden du køber en rejse eller afrejse*.

*Find oplysninger herom på dit rejseforsikringsselskabs hjemmeside eller ved at kontakte dem.

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.