Tema
Debat

Erstatning efter overfald

Bliver du overfaldet, kan du have mulighed for at få erstatning fra en offentlig ordning.

Du kan kræve erstatning af voldspersonen, hvis du er blevet overfaldet. Udfordringen er dog, at voldspersonen ofte ikke har nogen penge, og at hans/hendes private ansvarsforsikring ikke erstatter den slags skader.

Når voldspersonen ikke kan betale

Du har mulighed for at få erstatning for din personskade fra en offentlig ordning, hvis en række krav er opfyldt. Det gælder uanset, om voldshandlingen er sket i hjemmet, på arbejdspladsen eller et andet sted. Læs mere om dine muligheder på Erstatningsnævnets hjemmeside.
 
Udbetalinger fra dine evt. egne forsikringer (ulykke, sundhed osv.) vil blive fratrukket din erstatning fra Erstatningsnævnet.

 

Skade på ejendele

Det er også muligt at få erstatning for skader på fx ødelagt og mistet tøj, sko, briller, ure og andre sædvanlige personlige effekter, som du havde på dig, da forbrydelsen blev begået. Det er dog en betingelse, at forbrydelsen også har medført personskade, og at de ødelagte ejendele ikke bliver erstattet af din egen indboforsikring.