- Ja, det gør den, hvis der ellers er kaskoforsikring på bilen, siger Anne Garde Slothuus til spørgsmålet i overskriften.
- Husk dog, at I har valgt en selvrisiko. Så reparationsudgiften skal overstige den, før det giver mening at anmelde skaden til forsikringen, tilføjer hun.
- Den type spørgsmål får Forsikringsoplysningen ofte. Og så er det fantastisk at kunne hjælpe og række ud til forbrugerne med viden og gode råd om forsikring og forebyggelse af skader, siger Anne Garde Slothuus.
Hun har en særlig forkærlighed for bilforsikringer, men har desuden mange års erfaring med stort set alle forbrugerforsikringer – fra sin tidligere ansættelse i et forsikringsselskab - hvor hun også var klageansvarlig – som forsikringsekspert i Ankenævnet for Forsikring og som underviser på Forsikringsakademiet.
Øge viden og finansiel forståelse
Forsikringsoplysningen er en del af F&P – brancheorganisation for forsikring og pension. Udover at svare på forbrugerspørgsmål går arbejdet i Forsikringsoplysningen også ud på at øge forbrugernes finansielle forståelse og viden om skadeforebyggelse fx i forbindelse med indbrud, skybrud og storm.
Anne Garde Slothuus tager sig af forbrugerhenvendelser via telefon, brevkasse og mail, men hun tager sig også af pressehenvendelser og kommunikerer forsikringsoplysning og skadeforebyggelse på web og via sociale medier.
Spørgsmål til Forsikringsoplysningen? Forsikringsoplysningen giver råd og vejledning om forsikringer. Det sker på et objektivt grundlag – på baggrund af fakta og ikke personlige holdninger. - Man kan ringe på tlf. 41 91 91 91 (tirsdag – torsdag kl. 9-13) - Sende en mail til fo@fogp.dk - Eller gå ind på hjemmesiden, hvor der også er spørgsmål/svar: Spørg om forsikring - få svar her (forsikringsguiden.dk)
|
90 år i forbrugernes tjeneste F&P’s arbejde med at fremme forbrugernes finansielle forståelse er ikke nyt, men en del af en unik forbrugerhistorie. I 90 år har danskerne kunnet få svar på alle mulige spørgsmål om forsikring hos Forsikringsoplysningens konsulenter.
Oplysningsvirksomheden har udviklet sig i takt med forbrugernes måder at få informationer på.
I 1970'erne åbnede Forsikringsoplysningen for henvendelse fra almindelige forbrugere, som vi kender det i dag. Og fra 70’erne var Forsikringsoplysningen i mange år fast element, når DR’s populære trafikradio gik i æteren, og der blev stillet lytterspørgsmål
|