Energikrisen har ramt Danmark og vi er nødt til at tænke over, hvordan vi kan spare på energien og på pengene.

 

Det er en god idé at holde rumtemperaturen på min. 16-18 grader og luftfugtigheden på max. 70, da risikoen for skimmelsvamp stiger, hvis temperaturen er lavere og luftfugtigheden højere. Det er også en rigtig god idé jævnligt at lufte ud i de rum, hvor man skruer meget ned for varmen eller helt lukker af.

 

Hvis man oplader fx mobiltelefoner og ipads om natten, anbefaler Forsikringsoplysningen, at man lægger dem på køkkenbordet væk fra letantændeligt materiale. Der er altid en lille risiko for, at elektriske devices kan bryde i brand, men hvis telefonen eller ipad’en ligger i sengen eller sofaen, er der langt større risiko for, at en eventuel brand kan sprede sig med fatale konsekvenser til følge.

 

Forsikringsoplysningen anbefaler også, at man opsætter brandalarmer forskellige steder i boligen. På den måde bliver man hurtigt gjort opmærksom på en eventuel brand og kan nå at reagere, inden branden breder sig.

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.