Tema
Debat

Indboforsikring ung - når du bor alene eller sammen med andre

Er du flyttet hjemmefra? Måske sammen med en roommate eller en kæreste? Så husk at tjek op på dine forsikringer. En indboforsikring dækker ikke bare dine ting, hvis du får indbrud, men også hvis du mister din kuffert på ferien, eller du har behov for at blive genhuset. 

 

Når du flytter hjemmefra, så er det vigtigt at have styr på dine forsikringer. Selvom du ikke har mange værdier, så er der mange scenarier, hvor du kan blive økonomisk udfordret uden. En indboforsikring er nemlig i virkeligheden flere forsikringer samlet under ét navn: 

 

  • Indboforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Bagageforsikring under rejser til udlandet
  • Retshjælpsforsikring 

Den dækker derfor ikke bare dine ting, hvis de bliver stjålet eller ødelagt, men også dit ansvar, hvis du kommer til at skade andre eller deres ting. Det er også indboforsikringen, der sikrer dig genhusning ved brand samt din bagage på ferien. 

 

 

Ofte stillede spørgsmål


  • Har jeg brug for en indboforsikring, når jeg ikke har så mange værdier?

    Selvom du ikke har så mange værdier, løber det hurtigt op samlet set, hvis du fx får indbrud i din lejlighed, og du skal ud at genanskaffe alt eller det meste af dit indbo. Desuden er det også din indboforsikring, der dækker, hvis der fx opstår en brand- eller vandskade, og du har brug for at blive genhuset og derved har ekstraudgifter til at leje en ny bolig. Sidst og ikke mindst indeholder en indboforsikring også en meget vigtig ansvarsdækning, som betaler erstatning, hvis du er skyld i, at andre kommer til skade, eller du ødelægger andres ting ved et uheld. 

    Har du behov for en ny indboforsikring, kan du med fordel sammenligne priser og dækning på Forsikringsguiden.dk.

  • Hvad koster en indboforsikring?

    Priserne er ikke ens hos de forskellige forsikringsselskaber og afhænger fx af, hvor du bor, hvor mange værdier du har, og hvor godt du vil sikre dig. På Forsikringsguiden.dk kan du sammenligne både priser og dækning på bl.a. en indboforsikring.

  • Er jeg dækket af mine forældres indboforsikring?

    Hvis du bor alene, kan du være dækket af dine forældres indboforsikring. Nogle forsikringsselskaber dækker udeboende børn, indtil de er 21 år, mens andre kun dækker, indtil du fylder 18 år. Tjek altid med dine forældre, hvad der gælder for deres indboforsikring.

    Har du behov for en ny indboforsikring, kan du med fordel sammenligne priser og dækning på Forsikringsguiden.dk.

  • Hvilke forsikringer har jeg brug for, når jeg flytter hjemmefra?

    Hvilke forsikringer, du har brug for, afhænger i høj grad af din risikovillighed, økonomi og livsstil.

     

    Du bør som minimum have en indboforsikring, som dækker hvis du fx får stjålet din mobiltelefon, dit fjernsyn kortslutter, eller hvis der springer et vandrør og dine ting derved bliver ødelagt. Og så indeholder den en meget vigtig ansvarsdækning, som dækker, hvis du er skyld i, at andre kommer til skade, eller du ødelægger andres ting ved et uheld.

     

    Det er også en god idé at overveje en ulykkesforsikring, som giver en økonomisk tryghed, hvis du kommer ud for en ulykke, fx hvis du vælter på cyklen.

     

    Har du en bil, motorcykel eller knallert, skal du også have en lovpligtig ansvarsforsikring. Det samme gælder, hvis du anskaffer dig en hund.

     

    Forsikringsguiden.dk kan du nemt afklare, hvilke forsikringer der passer til dit behov.

Bedste forsikring til prisen

Læs mere om indboforsikring og sammenlign priser og dækninger på Forsikringsguiden

 

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.