Skader opstået efter længere tids tørke

Tørkeskader er typisk ikke dækket på husforsikringen, men den 1. juli 2022 træder den nye tørkeskadeordning i kraft. Ligesom med skader efter stormflod, så kan en eventuel skade efter tørke blive dækket af Naturskaderådet.

 

Skaden skal anmeldes i Naturskadebasen.dk senest 2 måneder efter skaden er indtrådt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, kan du kontakte dit forsikringsselskab, som kan hjælpe dig med den videre proces. Når skaden er anmeldt, igangsættes en undersøgelse senest 5 dage efter modtagelse af anmeldelsen. Undersøgelsen laves i samråd med forsikringsselskabet og omfatter bl.a. undersøgelse af den ikke-overfladiske jordbund herunder vandindhold mv.

 

Hvad dækker ordningen?

  • Ordningen omfatter udelukkende væsentlige skader på bygning
  • Man har pligt til at begrænse skaderne, herunder understøtning, afstivning og afdækning af bygninger og fundamenter
  • Indbogenstande er ikke omfattet af ordningen

Der kan læses mere på Naturskaderådets hjemmeside og i Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke  i højre side.

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.