Tema
Debat

Hvem skal dække din skade?

Hvem du skal anmelde din skade til afhænger af, hvad der er blevet ødelagt, og hvordan det er sket.

Er der skade på din lejlighed, dvs. gulve, vægge, lofter, skjulte rørinstallationer m.m., skal skaden anmeldes til ejendomsforsikringen. Typisk har ejendomsforeningen en bestemt person, der tager sig af forsikringsskader.
 
Hvis det er dine ting, der er sket skade på, dvs. møbler, tøj, elektrisk udstyr m.m., eller hvis du har udgifter til et andet sted at bo efter en større skade, skal du i stedet anmelde det til din egen indboforsikring.

Hvis skaden ikke er dækket af forsikringen

Er skaden hverken dækket af din eller ejendomsforeningens forsikring, kan følgende have betydning for, om du selv må dække udgiften: 

  • hvordan skaden er opstået
  • om andre er ansvarlige for skaden
  • hvad er der aftalt i vedtægter eller lejekontrakt

Ombygning/reparation

Er skaden sket pga. bygge-/reparationsarbejde hos dig selv, må du få din håndværker til at anmelde skaden til sin erhvervsansvarsforsikring.

Manglende vedligeholdelse

Hvis manglende vedligeholdelse er årsag til skaden, er det afgørende, hvem der har ansvaret for at vedligeholde. Hvis skaden fx stammer fra din overbo, som har undladt at gøre noget ved et stoppet afløb, må du bede din overbo om at anmelde skaden til sin ansvarsforsikring (en del af indboforsikringen). 

Tilfældigt uheld

Er hverken du eller andre skyld i skaden, må du tjekke, hvad der fremgår af vedtægter eller lejekontrakt. 
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.