Tema
Debat

Skal du på aktiv ferie?

Skal du på en aktiv ferie, kan der være større fare for at komme til skade. Du kan derfor have behov for at købe ekstra forsikringer.

Når du skal på aktiv ferie, kan du have brug for at udvide din rejseforsikring.

Hvis du skal aktiv ferie, fx ski-, dykker- eller golfferie, kan du i nogle forsikringsselskaber købe en forsikring mod ødelagt ferie eller udvide den rejseforsikring, du har i forvejen. Den dækker, når du ikke kan udføre de aktiviteter, der var formålet med ferien - hvis du fx forvrider anklen på vandre- eller klatreferien, eller du får mellemørebetændelse på dykkerferien.

Vær også opmærksom på, at du i nogle selskaber skal have en speciel udvidelse, for at din forsikring dækker skader, der sker på skiferie. Kontakt dit forsikringsselskab, og hør, hvordan du er dækket, inden du tager af sted. 

Skal du dyrke særligt farlige aktiviteter som fx paragliding, bjergbestigning eller faldskærmsudspring på ferien, skal du typisk også købe en ekstra forsikring, for at du er dækket.