Tema
Debat

Hvor rejser du hen?

Dit rejsemål har betydning for, hvordan du er sikret på din rejse, samt hvad du har behov for. Fx er der forskel på, hvordan du er dækket, hvis du rejser indenfor eller udenfor EU.

Når du holder ferie i Danmark, skal du selvfølgelig ikke betale for læge- eller hospitalsbesøg, hvis du bliver syg. Men der kan opstå situationer, hvor du godt kan have brug for en rejseforsikring, fx hvis du må aflyse din ferie pga. sygdom, eller hvis det sommerhus, du skulle holde ferie i, er brændt. 

 

Rejser du i Europa, er du dækket via det blå EU-sygesikringskort, hvis du skulle blive syg på ferien. Det er dog ikke alle udgifter, at du kan få dækket af det blå kort. Så overvej at supplere det blå kort med en rejseforsikring.

 

Rejser du udenfor Europa, er du ikke dækket af det offentlige, og du bør altid købe en rejseforsikring.